Fra Dybvad Boldklubs 100 års jubilæumsskrift:
I 1906 fandt nogle unge mennesker i Dybvad ud af, at de skulle til at spille fodbold. En af initiativtagerne var murermester Peter Pedersen, der døde 96 år gammel. Han levede de seneste år på Dybvad Plejehjem og var frisk til det sidste.
Han og nogle kammerater fik lov at låne en græsmark på Dybvadgård. De arrangerede så om sommeren skjold- og pokalstævner mod andre byer som Lendum, Hjallerup, Dronninglund, Skagen og Lønstrup.
Når man skulle besøge disse byer, foregik det naturligvis på cykel. Engang man skulle spille i Lønstrup, havde en af spillerne, tømrermester Lübbert, fået en punkterfri cykel - troede han da, men da holdet nåede til Tårs, punkterede han alligevel, og det gentog sig ikke mindre ende 16 gange, inden man var tilbage i Dybvad.
Man cyklede helt til Skagen. Man startede tidligt søndag morgen for at nå derop til over middag. Der var dengang kun lyngvej det sidste stykke fra Ålbæk til Skagen.
Når man spillede på hjemmebane, der som nævnt var en af Dybvadgårds græsmarker, forøvrigt der, hvor vandtårnet er placeret i dag, skulle man først have kalvene flyttet og sat mål op samt flytte diverse klatter m.v. Målene bestod dengang af lægter nedsat i jernrør, og inden man forlod pladsen igen, skulle der sættes propper i rørene, for at de ikke skulle lukkes inden den næste kamp. Omklædningsforholdene var nemme at gå til - jo, man stillede simpelthen cyklerne op til afskærmning, og så var den side af sagen i orden.
Det var naturligvis kun om sommeren, man kunne spille fodbold. Så om vinteren dyrkede man gymnastik, hvilket i øvrigt så afgjort var hovedidrætten helt fra begyndelsen og mange år fremover, hvilket også tydeligt fremgår af navnet dengang - Dybvad Gymnastikforening.
Klubben er allerede fra 1909 registreret som medlem af den daværende Hjørring Amts Gymnastikforenings 2. hovedkreds. Den er nu forlængst nedlagt/sammenlagt og hedder nu DGI Nord. Der var dette år registreret 21 mænd og 18 kvinder som medlemmer af foreningen.
Man fortsatte de årlige fodboldstævner i mange år fremover. Fra “Mille” ved vi, at årets store begivenhed i tyverne, var den årlige pokalkamp mod Skagen. På det tidspunkt var man begyndt at træne sammen med andre ligesindede fra Flauenskjold og Præstbro. “Mille” var i disse år i besiddelse af et fantastisk køretøj, nemlig en motorcykel med remtræk, og den skulle løbes igang, så han havde altid en passager med.
I årene frem gennem sidst i tyverne og først i trediverne, var det stadig gymnastikken, der var i højsædet. Ved det årlige stævne i Dronninglund, som afholdtes af Hjørring Amts 2. hovedkreds, var gymnasterne fra Dybvad i mange år blandt de absolut mest fremtrædende.
Det var i mange år skræddermester og musiker Ingemann Kjæhr, der var den store drivkraft. I 1924 blev foreningens fane indviet. Et banner, der er syet af foreningens damer og med et motiv fra byens el-værk og vandtårn i baggrunden, malet af den senere så landskendte og højt anerkendte kunstmaler Kai Drews, som dengang boede i Sæby.
I 1936 var der nogle unge mennesker, der ville give fodboldspillet en ansigtsløftning. De dannede en ny klub - Dybvad Boldklub - ved en stiftende generalforsamling den 4/5-1936. Pr. 1/7-1937 blev man tilmeldt Jydsk Boldspil Union, og allerede andet år vandt man den lokale kreds og spillede kredskamp i Sæby mod Tårs 1. hold, men tabte desværre 4-0. Man spillede herefter flere år i A-rækken under JBU.
I 1938 kom nu afdøde manufakturhandler H. P. Karup til byen. Han var bidt af en gal håndbold, og allerede samme år fik han gang i håndboldspillet. Vi har bl.a. her i dag et billede af det første damehåndboldhold i klubben. Såvel håndbold som fodbold foregik nu på byens markedsplads, der hvor nu brugsen er placeret.
I 1940 berettedes på generalforsamlingen, at Dybvad er den største forening i Østvendsyssel, hvad medlemmer angår, og af regnskabet fremgår, at det balancerer med kr. 333,23 og der har været et overskud på kr. 61,38.
I 1944 anmodede gymnastikforeningen om en sammenlægning af de to klubber. Betingelsen var en navneændring til Dybvad og Omegns Boldklub og Gymnastikforening, hvilket var navnet til 1968, hvor navnet blev ændret igen til nuværende Dybvad Boldklub.
Sammenlægningen i 1944 medførte iøvrigt, at klubbens damer igen måtte til synålene, idet der blev indføjet “Boldklub og” på førnævnte fane.
Sidst i 40’erne havde man skrabet kr. 5.000 sammen med henblik på at købe fodboldbanen, men realskolebestyrer Clausen havde fundet ud af, at sognerådene skulle lave en bane i hver by, og derfor også i Dybvad - så kunne skolen være ene om den gamle bane.
Den nye bane blev påbegyndt i 1951 på Skævevej. Den blev vistnok placeret uden for byen, for at Skæve også skulle bruge den, men det blev dog aldrig til noget. Banen blev indviet i 1952. De to første år var der ingen omklædningsfaciliteter, men i 1954 blev det gamle klubhus, der var et træhus, flyttet fra den gamle bane til den nye bane. Der var ingen vand indlagt, men der var en håndpumpe udenfor, hvor man kunne vaske sig så godt, som det nu var muligt. Et par år senere blev der lavet en tilbygning med en bruser i. Hvor man fik vand fra, melder historien ikke noget om, for der gik yderligere et par år, inden der blev indlagt vand.
Den nye bane var anlagt med en cindersbane omkring boldbanen. Foreningen tog atletik på programmet, hvor man kunne erhverve sig et idrætsmærke, og der blev i disse år opnået mange flotte resultater. I 1957 blev der opsat rækværk omkring banen, og indgangsportalen til stadion blev etableret. Endelig blev der indlagt el i klubhuset dette år
I 1963 blev også badminton taget på programmet. Dette foregik i gymnastiksalen på Østre Skole. Året efter blev fodboldbanen på Vestre Skole indviet. I den forbindelse blev der spillet en kamp mellem Frederikshavns 2. divisionshold og et udvalgt hold med bl.a. Keld Torst og Heine Hald fra AAB.
På Skævevej fik man i 1965 det første lysanlæg etableret, og i 1966 blev der bygget et nyt klubhus med vand, varme og el og et lille køkken/kiosk, så klublivet for alvor kunne trives. I forbindelse med det nye klubhus, blev det gamle overdraget til Skæve IF uden vederlag, men med en klausul om, at hvis Skæve IF solgte huset inden 3 år, skulle Dybvad have 50% af salgssummen.
I 1968 blev Dybvad Idrætsklub stiftet med atletik og badminton på programmet, der herefter blev udskilt fra DB. DIK eksisterer i bedste velgående i dag og forøvrigt i bedste forståelse ogsamarbejde med DB.
I 1970 rykkede klubbens 1. hold op i serie 3. Samme år begyndte man at snakke om en kommende idrætshal i byen, og man påbegyndte en indsamling blandt lokalbefolkningen. I 1972 blev der for første gang fra kommunal side nævnt muligheden for anlæggelse af et nyt idrætsanlæg i forbindelse med banen ved Vestre Skole. Ledelsen i klubben var tilsyneladende klar over, at der skulle gå lang tid, inden sådanne tanker kunne realiseres, for i 1973 fornyedes lysanlægget på Skævevej for kr. 9.000.
Det gav tilsyneladende resultat, for i 1974 rykkede klubbens 1. hold op i serie 2 - den højeste rangering DB nogensinde har haft. Opholdet blev dog kun kort, idet holdet efter 2 år rykkede ned i serie 3 igen. Allerede året efter igen rykkede man ned i serie 4, hvor holdet er placeret i dag - dog efter nogle op- og nedrykninger indimellem.
I 1978 blev der, til stor glæde i byen, givet grønt lys fra byrådet til opførelsen af en idrætshal. Byrådet bevilgede kr. 600.000 og hallen blev opført ved meget frivillig arbejdskraft. Anskaffelsessummen for hallen blev ialt kr. 2.689.556 - en meget billig og god hal til gavn og glæde for hele idrætslivet i Dybvad og omegn. Hallen blev indviet i foråret 1979.
Hallen gav naturligt nok et stort løft til indendørs idrætten, især håndboldspillet, der førhen kun havde haft et par hold udendørs. Klubben har nu 5-6 hold tilmeldt i JHF’s turneringer.
I 1981 tog klubben svømning på programmet. Ved stor hjælp af Nille Bock kørte en bus 3 gange 1 dag om ugen til og fra Østervrå. På det højeste var der 50-60 medlemme af afdelingen, der fortsatte til 1992, hvor interessen var blevet så lille, at aktiviteten blev nedlagt.
I 1982 påbegyndte Sæby kommune anlæggelse af et nyt idrætsanlæg i tilknytning til hallen. Anlægget blev færdigt i 1983 med en fodboldbane og en atletikbane med asfaltbelægning, idet dette skulle udbygges med kunststofbelægning, når der var råd til det - det er der dog endnu ikke blevet.
I disse år havde stammen fra klubbens storhedstid i serie 2 efterhånden nået old boys alderen.
Man vandt i flere år den lokale turnering og deltog også i DBU’s landspokalturnering, hvor man nåede til 1/8 finalerne og skulle spille mod AB i Gladsaxe Idrætspark. Efter denne kamp, og en enkelt eller to mere, skulle man så være klar til finalen i Idrætsparken. Nå, man lejede en bus, og spillere, koner, kærester og andre interesserede drog af sted i højt humør. Det blev en uforglemmelig tur. Familie i København var tilsagt som tilskuere og mødte op med bannere med påskriften: Dybvad er på banen - AB er på halen. Endvidere havde de medbragt boller og kage, så ingen led nød. Efter kampen kunne man læse i Aalborg Stifttidende, hvor den lokale meddeler, lærer Jørgen Bruun, havde skrevet med stor overskrift: Dybvad havde AB i knæ. Med noget mindre typer stod der: i 3 minutter. Kampens resultat er for længst glemt (vistnok 7-0), men Dybvad vandt 3. halvleg stort - måske fordi københavnerne ikke forstod alt, hvad vi sagde. Der var iøvrigt deltagelse af flere kendte forboldspillere bl.a Kresten Bjerre og Chr. Andersen, den nu så kendte træner.
Jørgen “Badskær” hyrede i øvrigt to af pigerne til at komme og hjælpe med høsten. De skulle bare tage flyveren til Aalborg. Herfra bussen og stå af i svinget lige efter Dy’va - så ville han tage imod. De kom nu aldrig, så de havde nok heller ikke forstået noget af det.
Klubhuset på Skævevej var efterhånden ved at være meget nedslidt, og med det nye anlæg i tilknytning til hallen, opstod der efterhånden et stort ønske om klubhus ved hallen. Hertil havde Dybvad Idrætsklub også stort behov for klublokaler, så da byrådet i 1986, der var udråbt til ungdomsår, afsatte en større pulje til klubhusbyggerier i kommunen, fik Dybvad tildelt kr. 300.000, og det satte for alvor gang i planerne for et klubhusbyggeri. Klubhuset var og er Boldklubbens og Idrætsklubbens “fælles barn”. De to bestyrelser kørte et fortræffeligt parløb med planerne, og byggeriet blev lavet med en meget stor del frivillig arbejde, hovedsageligt af boldklubbens medlemmer, mens idrætsklubben havde en del penge at skyde i foretagendet. Klubhuset blev indviet den 24/1-1987 med en reception.
Et flot hus med fælles faciliteter, såsom køkken/cafeteria, opholdsrum, depotrum til sportstøj og vaskemaskine m.m. og et mødelokale i hver ende af huset til de to foreningen. Desuden er 1. sal fuldt udnyttet og anvendes til mange forskellige formål. Klubhuset administreres af udvalg fra de to foreningen, og hele sæsonen passes cafeteria på skift af frivillige hjælpere med 1 uge hver.
I 1988 blev der for første og, indtil videre, eneste gang i klubbens historie udnævnt to æresmedlemmer. Det var de to igennem mere end 25 år værende revisorer, nemlig Karl Westergaard og Chr. Bøgeskov. Før posten som revisorer havde begge været aktive i klubben med poster i bestyrelse og diverse udvalg. Desværre er begge afgået ved døden.
Til stor glæde for klubbens fanebærer gennem mere end 25 år, Jørgen “Badskær”, blev en ny fane indviet i 1988. Den førnævnte fane var meget upraktisk at gå med og egner sig bedre til at hænge på væggen, hvor den nu er. Klubben blev tildelt en fane af Danmarksforbundet, og på Valdemarsdag drog fanebæreren, bistået af formanden, Kurt Frederiksen, samt en del andre fra klubben. til Aalborg for at få fanen overbragt. Man gik i optog fra Aalborg Slot til Budolfi Kirke, hvor det lykkedes Jørgen næsten at rage en af de store lysekroner ned med den ny fane. Nå, den og alle, der var med, kom godt til Dybvad, hvor det første søm blev slået i af Karl Westergaard.
Behovet for at få endnu en fodboldbane ved hallen - i stedet for banen på Skævevej - blev efterhånden mere og mere udtalt, og man havde flere år søgt kommunen om anlæggelse af en sådan bane, men på grund pengemangel i kommunekassen, uden held. I 1989 etablerede klubben for egen regning og risiko en træningsbane ved siden af den eksisterende opvisningsbane. Der blev lejet et areal af Dybvadgård for 10 år med forkøbsret til en fast pris, og klubben foranledigede anlæggelse af banen. Prisen blev kr. 123.000 og blev til stor glæde for fodboldspillerne. I 1993, vistnok i forbindelse med et budgetforlig, købte kommunen jorden af Dybvadgård, og boldklubben fik sine udlagte penge refunderet.
I 1991 blev der, ved hjælp af tipsmidlerne og Spar Nord Fonden, etableret et lysanlæg på den nye træningsbane - pris kr. 79.569. Hele idrætsanlægget, med hal og klubhus, fremstår nu herefter som fuldt udbygget til megen gavn og glæde for foreningens mange medlemmer.
I jubilæumsåret har klubben ca. 250 medlemmer. Af disse er ca. 40 mellem 4 og 6 år og går, til stor glæde for både dem selv og trænerne, til boldleg i Dybvadhallen en gang om ugen i hele vintersæsonen. På grund af større og større problemer med at have børn og unge nok til et hold, har klubben i flere år haft samarbejde med Flauenskjold om ungdomsholdene. Dette samarbejde er i 2006 udvidet til også at omfatte Hørby og Syvsten. Endvidere blev der i 2004 etableret et samarbejde med Sæby om herrehåndbolden.
Økonomi/arrangementer:
I klubbens 100 årige historie er en meget stor del af skiftende bestyrelsers tid altid gået med at skaffe økonomi til de forskellige aktiviteter. Man kan læse i de gamle protokoller om afholdelse af basarer i Dybvad Forsamlingshus- ofte over flere dage - med tombola, skydetelt og restauration samt diverse underholdning af kendte kunstnere.
I 50’erne, 60’erne og 70’erne blev der afholdt bankospil 1 gang om ugen ligeledes i forsamlingshuset. Det sidste blev afholdt i 1979, hvor interessen var blevet så lille, og på grund af konkurrence fra andre meget større spil, at det ikke mere var rentabelt.
Der blev ligeledes afholdt 10-12 årlige baller med kendte danseorkestre og stort anlagte sommerfester i Søparken med kendte kunstnere. Det var også almindeligt at afholde midnatsbal nytårsaften/morgen for foreningens medlemmer. Medlemskort skulle være anskaffet i god tid inden festen. Det var dog vist meget almindeligt, at deltagerne købte medlemskort, når de mødte op til ballet, hvilket har givet problemer, når politi er mødt op til ballet på grund af ballade og slagsmål. Det er hændt, at klubbens formand/bestyrelse er blevet idømt bøde, fordi man har solgt medlemskort for sent.
I 1975 blev der lejet en stand på Brønderslev Marked, hvor der blev opsat en campingvogn, hvorfra der skulle sælges vafler og is. Bagermester Th. Madsen lavede nogle spande med vaffeldej, men desværre var salget ikke så stort som forventet den første dag. Men pyt, dejen kunne jo bare gemmes til næste dag. Dog glemte man at tænke på, hvor meget sådan en dej hæver, så næste dag var vognen oversvømmet med dej, der var løbet over fra de tre spande.
Siden sidst i 60’erne har der været indsamlet gamle aviser og blade. Der er en fast trup på 7 mand, der 5 gange om året samler aviserne ind. Nu samles aviserne i en container og køres til Uniscrap i Frederikshavn. I begyndelsen af indsamlingerne, blev aviserne stablet på en lastbil og kørt til Frederikshavn, hvor aviserne skulle bæres ind i en bygning og stablet op ad vægen - dengang var det ikke så nemt at skaffe folk til arbejdet, mens der nu nærmest er en venteliste af folk, der gerne vil være med på holdet.
Siden 1975 har der været afholdt idrætsuge med håndbold- og fodboldturnering. Desuden forskellige arrangementer afsluttende med en stor gadeturnering i fodbold med efterfølgende fællesspisning i klubhuset. Der er i tilknytning til idrætsugen stablet en stor tombola på benene flot sponsoreret af byens forretningsfolk.
I 1997 fik vi en henvendelse fra Hjallerup Maskinforretning via Joachim Ihlow. De afholder hvert år et åbent hus arrangement om foråret og manglede nogen til at tage sig af servering af kaffe, småkager m.v. Til gengæld får DB overskud fra salg af øl, vand, pølser, is og slik. En rigtig god ordning, klubben har haft fornøjelsen af hvert år siden, til stor glæde for klubbens kasserer, men også for de mange hjælpere, der er i sving i løbet af dagene.
Opførelsen af hallen gav nogle nye muligheder for arrangementer til at skaffe penge til klubkassen. I 1980 blev den første forårsfest afholdt i hallen, hvor 3-400 mennesker mødte op til fællesspisning og underholdning. Interessen dalede imidlertid og i 1994 blev den sidste fest afholdt. I 1981 blev det første store fodboldindestævne afholdt i julen med kontante præmier til de vindende hold. Helt frem til 1999 blev der holdt indestævne hvert år i julen, men ligeledes her dalede interessen, hvorfor stævnerne ophørte.
I 1980 blev den første store erhvervsmesse afholdt i Dybvadhallen. En enorm flot messe, hvor udstillerne virkelig havde gjort sig umage med standene. I tilknytning til messen afholdes modemesse og forskellig underholdning. Siden har messen været afholdt hver 3. år og skal efter planen afholdes igen i 2007. Det er et meget stort arbejde bestyrelse og medlemmer udfører, for at få messen op at stå. De hidtil 9 afholdte messer har ialt bidragetmed ca. kr. 271.000 til klubkassen.
I 2005 blev der afholdt en stor og flot koncert i Søparken - Dybvad Open Air - med bl.a. Smokie. DB var med i arrangementet smmen med 5 andre foreninger i Dybvad. Sidste koncert i Søparken blev afholdt i 2014.